 |
 |
|
|
HOMEOPATISKE
|
Småsnak -
gode råd og enkelte grundopskrifter. til hjælp og støtte ved overgang til en sundere levevis Dette er ikke skrevet for ernæringseksperter, det er skrevet til de mennesker, der af en eller flere grund, har fået nogle skavanker, som de har svært ved at slippe af med. Det er skrevet, fordi jeg tror, at mange aldrig har skænket deres kost en tanke. De har bare spist det, som smagte godt, uden at tænke på om det nu var sundt. Hæfter er altså ment som en hjælp til selvhjælp, hvis du ønsker at ændre din levevis. Der er kun givet enkle retningslinier, som skulle gøre det nemmere at komme i gang. Inden du ved af det, er du i gang - både med en sundere levevis og med at få det bedre. Jeg har i denne udgave medtaget nogle sider om gode naturprodukter
og homøopati, nogle er mere beregnet til mine gode kolleger blandt alternativ behandlere,
København januar 2005
Telf. 3324 1736
|
  " En af de faktorer, der har størst indflydelse på dit helbred, er utvivlsomt kosten. Det erkendes af stadig flere, at vi bør tænke, før vi spiser. Vores krop består for en stor del af det udbytte, vi får af vores mad. Det har betydning, hvad vi stopper i munden, det har betydning, hvor længe og med hvilket udbytte ernæringen opholder sig i kroppen, og til sidst , men ikke mindst betydning, hvor længe vi er om at udskille affaldsstofferne. " |
Der kan være mange årsager til, at du ikke har det godt. Nogle af dem er svære at få indflydelse på eller ændre. Du kan for eksempel ikke ændre på de anlæg, du har arvet fra dine forældre eller bedsteforældre. Det kan også være vanskeligt at få afgørende indflydelse på den luft, der omgiver dig i det daglige eller på din arbejdsplads. Men en af de faktorer, der har størst indflydelse på dit helbred, er utvivlsomt kosten. Det erkendes af stadig flere, at vi bør tænke, før vi spiser. Vores krop består for en stor del af det udbytte, vi får af vores mad. Det har betydning, hvad vi stopper i munden, det har betydning, hvor længe og med hvilket udbytte ernæringen opholder sig i kroppen, og til sidst , men ikke mindst betydning, hvor længe vi er om at udskille affaldsstofferne. Det kan ikke nytte at sige, at vi bliver fede af ingenting. Det er som oftest ikke rigtigt. Det kan heller ikke nytte bare at sige, at vi har sådan en træg mave. De fleste af de uheldige forhold er direkte afhængig af, hvad vi putter i munden. Hvis du synes, det er svært at hitte ud af, hvad du skal spise, så skal disse sider være en lille hjælp til dig i det daglige og især i den første tid, hvor du forsøger at lægge dine madvaner om, for at få det bedre. Det kan være meget svært. Vi er jo vant til den daglige kost. Den bliver let til en behagelig vane, og det er næsten ikke til at bære at skulle undvære aftenkaffen og den tilhørende kage. Prøv alligevel at give dig selv en forsøgsperiode. Prøv at se, om du ikke ved en mindre omlægning af kostvanerne kan skaffe dig selv et behageligere liv i form af større bevægelighed, færre smerter - kort sagt en bedre fungerende krop. Det vil måske alligevel vise sig at være besværet værd. Husk frem for alt, at værste giftstoffer for mange
mennesker er : Disse fire produkter er de værste, og det er helt sikkert at mangen en sygdom kan føres tilbage til umådeholden indtagelse af eet eller flere af disse stoffer. Det er ikke alle mennesker, der er lige modtagelige for forgiftningerne, men det de ikke var ved fødslen, kan de nå at blive med alderen, hvis de indtager tilstrækkeligt af disse fire hovedgifte. En anden ting er så, at vi efterhånden forsynes så rigeligt med endnu flere gift-stoffer, simpelthen ved at købe færdiglavet madvarer og ved ikke at være kritiske nok ved køb af de råvarer vi selv vil anvende, når vi tilbereder vores mad. Det er vanskeligt at være den, der køber ind i dag. Tilsætningsstoffer, farvestoffer, konserveringsmidler, emulgatorer o.s.v. i en uendelighed, er næsten uundgåelige, men vær sikker på, at jo færre du indtager af disse " kunstige " stoffer - jo bedre er det. Køb, hvis det er muligt, biodynamiske grøntsager - i hvert fald til de rå retter se grundigt på varedeklarationerne på så mange vare som muligt. Det er lidt af et arbejde i begyndelsen, men det vil lønne sig, du vil få det bedre. Gå blot i gang og frem for alt hold ud......... Brug de næste sider - samt din fantasi og sunde fornuft, så går det nok. Held og lykke med foretagende............... Først og fremmest skal du lade være med at overfylde din mave. Nogle mennesker befinder sig bedst ved kun at spise tre måltider om dagen, andre befinder sig bedst ved seks til syv små lette måltider. Det er imidlertid slået fast, at det er sundest at spise dagens sidste måltid ca. fire timer før sengetid, så maven kan og har overstået sit hårdeste fordøjelsesarbejde, inden du går i seng. En god, men for for de fleste mennesker nok vanskelig gennemførlig leveregel vil være : sidste måltid kl. 18. og i seng kl. 22. Det lyder måske ikke særlig hyggeligt, men lader sig vel gennemføre i en overgangsperiode, hvis helbredet kræver det........ Det har i de senere år været almindeligt samtale emne, at man skal have fibre i kosten. Også det er efterhånden et accepteret faktum, og der findes en mængde fiberpreperater i handelen. De er også udmærkede, og det er da fint at have med til rejsebrug, hvor man kommer ud af sine daglige (sunde?) kostvaner. Men hvorfor dog betale så meget for noget, der let og billigt kan fås i den daglige hjemmekost. Hvis du kigger i kostplanerne på de følgende sider, vil du bemærke, at der er fiberholdige fødevarer, der anvendes til mange måltider........ Et andet forhold man har talt meget om ( især i de kredse der læser (" Ny tid og Vi") er Julia Veldans syre-base teori. Den kan man gå mere eller mindre op i, men et faktum er, at man ved, at for megen syre i organismen er skyld i mange sygdomme, for eks. mave-tarm-sygdomme og gigt. Det gælder altså også om at spise føde, der virker basedannende og at spare på de syreholdige ting. Man er klar over at grøntsager er basiske, og at sukker virker som den rene syre. Man ved i det hele taget en hel masse om, hvilket ting der er gavnlige i den sammenhæng og hvilket, der ikke er det, men det kræver en bog for sig. og det være nok at sige her, at der er taget hensyn til disse forhold i kostplanerne...... Vi er vel efterhånden også klar over, at det er fornuftigt at spare på medicinen fra apoteket. Det er godt nok, at codi-magnylerne er kommet i håndkøb, men det er alligevel ikke noget bevis for, at de er uskadelige. Der er mange skadelige bivirkninger - også ved håndkøbsmediciner. Altså undgå dem så vidt muligt. De er dyre i brug og bestemt ikke sunde. Naturligvis er det rart at få smerterne dulmet, hvis de er blevet for kraftige, men det fjerner ikke årsagen. Endnu bedre vil det altså være at gå i gang med at ændre forholdene, så kroppen holder op med at råbe så højt om hjælp, så det gør ondt. Du kan hjælpe din krop ved at finde ud af, hvad det er, den vil fortælle, og du hjælper først og fremmest ved at leve så sundt som muligt og tænke på, din organisme er en vældig fin og følsom mekanisme, der bør behandles med hensyn og fornuft. Bortset fra, at de fleste mennesker spiser for meget, spiser de også for hurtigt. Det er vigtigt for fordøjelsen, at maden er blandet godt med spyt, og den er findelt, og dette opnås kun ved at tygge den godt. Sørg for at måltiderne er hyggestund, slap af og giv der god tid. Der er visse ting, man skal undgå at blande sammen ved samme måltid. Bland for eks. ikke rå grønsager og frisk frugt. De kan som oftest ikke forliges, hvis de kommer ned i maven på samme tid. Tag frugten først og giv den god tid til at blive fordøjet, før grønsagerne bliver spist....... Mælkeprodukter, fra en ko, er ikke noget vi mennesker bør rører, når vi er ca. 3 år gl. stopper vi med at producere enzymer, der kan nedbryde mælkeproteiner, fra vores mor. Vi har mange der kommer med deres små babyer og er urolige, har ondt, luftvejs problemer og er urolige, når så ko mælken bliver taget fra dem, eller moderen der ammer stopper med at drikke ko mælk stopper barnets problemer, efter ca. 4.dagen. Tænk dig også godt om, inden du nedsvælger for mange sodavand i varmen. Der er mange stykker sukker gemt i en sodavand. De forskellige mælkeprodukter med varierende smag er også sødet. Færdig købt marmelade og færdig lavet safter indeholder masser af sukker. Det skjulte sukker findes i mange flere færdig produkter end vi i almindelighed er klar over. Faktisk er de fleste frugter søde nok fra naturens hånd, men skulle du finde det absolut nødvendigt at give en madvarer et ekstra sødt pift, så brug honning eller ægte uraffineret rørsukker. Det vil efter nogen tids nedsat sukkerforbrug for de fleste vise sig, at det eneste sted, hvor du ikke kan klare dig uden sukker i større målestok, er ved den traditionelle kagebagning, og det er lige bestemt en af de ting, du bør holde dig fra....... Har du i øvrigt nogensinde tænkt over, med hvilken omhu de fleste kæledyr bliver fodret ?. Deres kost bliver nøje afvejet og tilberedt fra fabrikkerne efter de nyeste videnskabelige metoder. Vi køber i dyre domme det bedste til de kære dyr, for at de skal kunne bevare det gode helbred til de bliver gamle. Hvis vi ville behandle os selv med samme omhu og eftertanke, ville vi nok være både slankere og sundere..... Der er fremsat mange teorier om, hvilket fødemidler det er godt at blande sammen ved de enkelte måltider. En af de ældre, men måske alligevel ganske fornuftige, oversigter ser således ud:
Samme gamle kilde advarer mod overdreven brug af æg og siger indtrængende at man kun bør spise friske æg. Hvor man får dem melder historien ikke noget om. Vi skal huske på og være klar over, at vi fordøjer på to forskellige måder kulhydraterne for sig - andre ting for sig. Kulhydraterne består af alle slags brød, rosiner, dadler, figner, kartofler, bananer, rodknolde af mange slags, såsom rødbeder, selleri, o.s.v. Desuden søde sager af forskellige slags. Det var så de gode og de mindre gode kulhydrater. Selvfølgelig er det de sødeste ting, der er de mindst gavnlige. Spar i øvrigt på saltet, når du laver mad. Det er en dårlig vane, at alt skal være så salt. Efter afvænningen vil du opdage, at de fleste ingredienser har salt og smag nok i sig selv. Der findes udmærkede urtesalte på markedet, som giver god smag uden anvendelse af almindelig kogesalt. Husk også, at 9 gr. salt binder ca 1 kg. væske i kroppen. Det vil med andre ord sige, at har du for meget salt i kroppen, har du også for megen væske - OG VEJER DERMED FOR MEGET..................
Selvfølgelig er det af stor betydning, hvad man som det første stopper i munden om morgenen. Eet er ihvert fald sikkert. En hastig kop kaffe og to stykker franskbrød er ikke nogen god start på dagen. Tidsnød har nok ofte stor indflydelse på valget af morgenmad. Det er en god idet at starte med en portion grød. Gør det til en vane at sætte nogle gryn i blød om aftenen, så er grøden kogt på to minutter. - I øvrigt bør korn altid sættes i blød - tidsnød eller ej. Grød kan laves af forskellige slags valsede korn, spelt hvede, byg, hirse, rug, boghvede. De samme korn fås naturligvis uvalsede, men så tager kogningen længere tid. For en person med normalt god appetit vil tre strøgne spiseske- fulde korn, sat iblød i ¼ liter vand være en passende portion. Det er fint at tilsætte en spiseskefuld speltklid og/eller lidt hørfrø. Begge dele virker meget befordrende på tarmvirksomheden. Eventuelt kan lidt findelt tørret frugt tilsættes, så som rosiner, figner, abrikoser, dadler, eller hvad du ellers kan få af usvovlet frugt.......... Urtethe af forskellig f.eks. T-Flor, Husets gode sundhedsthe, med et stykke fuldkornsbrød, Grahamsbrød eller knækbrød er godt ovenpå. Urtethe kan varieres efter smag og behov. Hvis du vil vide mere om de forskellige slags the virkning, så læs Marcussen`s bog om helbredende urter. Den er fuld af gode og nyttige oplysninger. Det er især godt at indtage megen væske om morgenen, så er der brug for færre læskedrikke i løbet af dagen. Hvis du har lyst og tid til at lave råkost om morgenen, kan det også være en god ide. Grøntsager er basiske, og det gavnligt at starte dagen med basisk kost. Rå, finthakket grønkål og hvidkål, ræddiker, skorzonrødder, kartofler, rødbeder, jordskokker, og sidst men ikke mindst gulerødder. Det er alt sammen gode grøntsager, som kan varieres efter årstiden og smagen, og du kan sikkert finde endnu flere......... Husk at hakkede og fin delte grøntsager skal spises lige efter tilberedningen, da vigtige enzymer lynhurtig nedbrydes. Tilsæt een spiseskefuld olie, da flere af vitaminerne kræver fedtstof, for at kunne udnyttes. Har du en saftpresser, vil et glas grøntsagssaft også være sundt og velsmagende. Ved indtagelse af grøntsagssaft må der tages hensyn til at det er koncentreret ernæring. Spis den med en teske, så den bliver godt blandet med dit spyt. Måske vil du synes om kliddrik, 2 kopper speltklid blandes i 2 liter kogende vand, røres godt og stilles 2 timer et lyst sted. Herefter siges substansen og opbevares i køleskab. Kan blandes med frugtsaft efter behag. Skulle være god mod forstoppelse, nyrelidelser og nervelidelser på grund af et stort fosforindhold. GOD APPETIT Frokostmåltidet kan sikkert være et problem for de fleste mange mennesker, fordi de er på arbejde. Kantinemaden lokker nok ofte de fleste. Den ser dejlig ud og er dejlig nem. Efterhånden er det også blevet almindeligt at der sælges råkostsalater og grove brødsorter i kantinerne og så er problemet let klaret. hvis det ikke bliver for dyrt i længden. Ellers må det fortrinsvis tilrådes at medbringe et par gode humpler af det forhåbentlig hjembagte brød, med et par udelte rodfrugter til. Gulerødder, selleri, salat, jordskokker, persillerødder, tomater, agurker, avocados, ræddiker, radiser, og flere endnu er fine emner til frokostpakken. Hvis du synes, der er lidt for megen knas, når du spiser de hårde rødder, kan du koge dem let og derefter bruge dem som pålæg. Er du hjemme, er det selvfølgelig ingen problemer. Revne grøntsager og/eller grøntsagssaft er oplagte frokostretter. Har du en have, så sørg for at hjørne af haven er reserveret krydderurterne. Frisk klippet purløg, persille, kørvel, estragon, citronmelisse, salvie, løvstikke, oregano, kinaløg, er nogle af de letteste at dyrke, hvorimod basilikum nok er lidt vanskelig. Har du ingen have kan de nævnte urter dyrkes i en vindueskarm. Nogle mennesker vil gerne have æg nu og da, undgå de spejlede æg og prøv hvor dejligt en gang røræg med masser af krydderurter smager..... Frugt til frokost er også lækkert. Et stykke brød med
banan eller et æble mætter godt og smager friskt. Vil
du ikke have brød så spis
eventuelt en håndfuld nødder. Hasselnødder er det altid let at få til en nogenlunde
overkommelig pris, og så er der mange kalorier i nødder, så man behøver ikke at spise
så mange. Solsikkekerner er også sunde og gode, kan til tider fås som biodynamiske. Dette måltid, der på trods af sit navn som oftest indtages om aftenen, regnes af de fleste for dagens hovedmåltid. Arbejdet er forbi, vi skal have det rart, spise godt og slappe af... Hvad skal vi finde på for at holde den sunde linie ?????? Ja skulle du ved et tilfælde være gået hen og blevet fanatisk, så er der ikke andet at gøre end at fortsætte med råkosten, de rå revne grøntsager, nødderne det grove brød og hvad du så ellers kan finde på...... Lidt mindre idealisme kræver nok varm mad og større variationer. Bagte kartofler kan spises til de rå grøntsager. Det er et godt måltid. En af mine yndlingsretter er bagte kartofler med en salat bestående af revet løg, rå revne rødbeder, rå revne selleri, æbler og hvidkål i en marinade af citron og olie krydret efter behag. eventuelt med friske krydderurter. Det er en sund og mættende ret, og det vil ikke være vanskeligt at finde på varianter. Det var til dem, der vil leve efter megen rene linier, hvis vi skal blande det lidt, er her nogle forslag. Urtesupper af forskellige slags, f. eks. kartofler, løg selleri og gulerødder - alt skåret i små terninger - vendes i et par minutter i varm olie i en stor tykbundet gryde. Der hældes vand på, og det hele koges mørt. Tag nogle terninger fra, til at lægge hele i suppen, og resten moses, lettest i en blender, således at suppen på den måde jævnes uden at tilsætte mel. Urtebiksemad er en herlig spise, løg brunes på panden i lidt olie, tages af panden, derefter brunes selleriterninger i olie, og lægges til side. Champion svitses på panden i ganske få minutter. Det hele blandes sammen med en portion kogte brune bønner. Smages til med krydderier eller krydderurter. Linsesuppe, er en portion i passende kvantum af røde linser koges i ca ½ time i vand ( se på posen hvor længe, hvor meget ). Når de er ved at koge ud tilsættes nogle tomater, eventuelt i mangel af bedre en dåse tomater. Hvis du kan lide løgsmagen, så svits et par løg på en pande og kom dem i suppen til sidst. Smages til med krydderier, evt. krydderurter og rød og grøn peber. Både kørvelsuppe, brændenældesuppe, gule ærter, sellerisuppe, blomkålssuppe og mange andre supper kan laves uden anvendelse af kød på lignende måde som før nævnte urtesuppe og komme til at smage delikat.... De her nævnte forslag er alle æggefri, så hvis du vil bruge æg og sojamælk udvides mulighederne for afveksling betragtelig. Der findes masser af gode opskrifter på omeletter og gratiner, men måske kunne du tænke dig at prøve en kartoffelkage. Kartoffelkage, 1 finthakket løg, 6 store groft revne kartofler ( tryk vandet af ) blandes med 3 hele æg og en stor spiseskefuld mel. lidt salt og peber eller basilikum. Kom denne blanding i et velsmurt ildfast fad, og fordel ca 100 gr. margarine på overfladen og bag den til skorpen er lækker lysebrun og sprød. Kartoffelkagen kan bruges som tilbehør til suppe, men er meget god og mættende som en selvstændig ret, med en tomatsauce eller ristede auberginer til.....
HOMØOPATI. HVAD ER DET. ??????????????????? Ja som bekendt indeholder den homøopatiske medicin midler som ligner sygdommens symptom - jo bedre lighed jo større effekt. Dette vil sige, at man benytter et middel, der ved indtagelse frembringer et symptom, der er lig med det sygdoms symptom man har i forvejen. Erfaringen viser, at organismen ikke kan have to ens symptomer i kroppen hvorfor de ophæver hinanden og forsvinder. Den homøopatiske medicin kan ordineres enten i granuler ( små sugetabletter ), i dråber, i drikkeklare flasker, eller i stikpiller og alt er fremstillet af naturprodukter fra mineral- dyre og planteriget, og kan bruges af alle uanset alder. Som uddannet homøopat er det mit indtryk, at mange står usikre over for den homøopatiske medicin og dens anvendelse. Da jeg tror at det for en stor del er de samme mennesker, der indtager homøopatisk medicin og har interesse for dette hæfte, skal jeg her opregne de vigtigste regler for brugen af denne medicin. Husk for det første, at det er en " sart " medicin. Dermed være ment, at lige så sikker som det er medicin uden skadelige bivirkning er det også medicin, som let beskadiges og gøres virkningsløs. De små sugetabletter, dråberne skal virke gennem mundens slimhinder ( stik- piller gennem tarmen ), og kommer medicinen først ned i maven, har den passeret sit vigtigste virkeområde. Indtag den homøopatiske medicin allerhelst som det første om morgenen, da er du fri for fremmede smagsstoffer i munden, lad der gå mindst et kvarter, før du indtager andre ting. Skal du have medicin i løbet af dagen, så indtag den mellem måltiderne - mindst et kvarter før og efter andre fødemidler eller andet spiseligt. Af " andet spiseligt " som ødelægger den homøopatiske medicin, kan nævnes tandpasta, tobak, øl, og andre læskedrikke, krydrede ting, chokolade, lakrids, bolsjer og frem for alt kaffe. Hvis du er indstillet på at få det størst mulige udbytte af din homøopatiske medicin, så lad helst være med at drikke kaffe i den periode du tager medicinen. Prøv at klare dig igennem perioden med evt. Urtethe. Rør aldrig de små sugetabletter med hænderne. Sugetabletterne skal opholde sig længst muligt i munden. Derfor tyg dem ikke, men læg dem stille under tungen, og lad dem opløse sig der. Får du medicin i dråber kan det indtages direkte i munden og lad det ligge lidt i munden før det synkes. Medicinen optages igennem dine slimhinder. Du skal vide at den homøopatiske medicin kan give, hvad der kaldes, den homøopatiske reaktion, hvilket vil sige, at du i et par timer - eller måske en dag eller to - vil føle en forværring af dine symptomer. Det skal du tage som et godt tegn. Det er nemlig et bevis på, at din egen krop med forøget energi er gået i gang med at bekæmpe dine sygdomssymptomer. Denne energi er indgivet af den homøopatiske medicin, der netop virker på den måde, at den sætter organismen i stand til bedre at bekæmpe sygdommen. Hvis du får disse reaktioner, er det tegn på at vi har fundet den rigtige medicin til dig...................... Den homøopatiske medicin er som sagt uden skadelige bivirkninger og kan anvendes af både voksne og børn og dyr. Tal med din behandler om kosten, som måske skal lægges lidt om, og husk at drikke et godt overskud af væske. I denne forbindelse kan anbefales at bruge CORALLSAND. Corallsand renser og beriger drikkevandet med de nødvendige spormineraler. Corallsand fjerner giftstofferne i vandet som klor og nitrater, hæver PH-værdien og nedsætter bakterierne. Corallsand nedsætter syren i kroppen og virker derfor effektivt på gigtpatienter, allergier, samt eksem.
I et hvert dansk hjem bør der altid forefindes i dit medicinskab følgende homeopatiske medicin. DOLICOCCIL
1000 DOSERING: OSCILLOCOCCINUM.
DOSERING: V INFLUENZINUM
9 CH. DOSERING: THYMULINE
9 CH. INDIKATIONER: DOSERING: Bemærk; Det er en gylden regel, homøopatiske midler må ikke indtages sammen med
MARMELADE MOD FORSTOPPELSE: 50 gr. sennepsbælge, ¼ kg. Svesker, ¼ Rosiner. HIRSEPOSTEJ: 100 gr. Hirse, 4 dl. vand, 100 gr. løg, 100 gr. persillerod,
100 gr. mandler, SELLERIPOSTEJ: ½ kg. Selleri, 1 porrer, 1 stor løg, 1 stort gulerod, 50 gr. margarine, 50 gr. mel ( grahams ), 3 dl. mælk, brasilikum, salt, peber, 4 æg. Løg og porre koges sammen i margarinen. De groft revne grøntsager kommes i, rør rundt. Efter få minutter tilsættes melet, rør rundt. Spæd med mælk. Koges igennem. Afsvales. 4 æg røres i. Bages ca 45. minutter ved 200 grader. Marinade til råkostsalaten, saften af ½ citron, 1 spiseskefuld koldpresset olie, evt. lidt honning, purløg, og/eller fint hakkede almindelige løg piskes godt sammen. Peberrodssause, et stykke peberrod rives fint og blandes med saften af ½ citron og 10 gr. honning, lidt fløde og en spiseskefuld olie. Mayonaise, 1 æg med hvide piskes sammen med citronsaft og en anelse salt, så bliver det jævnt og tyndt. Hvis du bruger en blender kan du, efter denne sammenpiskning, hælde olie ved, i en jævn tynd stråle. Det tager ca 2 min. at lave mayonnaise på denne måde.
L I D T S J O V M E D R Ø D B E D E R: Rødbedegryde: en klat margarine 2 store løg 1. kg rødbeder evt. lidt
vand, salt, merian eller timian, rosmarin, løvstikker nogle grønkålsblade. Rødbedesalat med æbler: 500 gr. rødbeder evt. lidt vand 3 syrlige madæbler evt.
citronsaft, honning. Kogt rødbedesalat : 500 gr. kogte rødbeder eller så mange man ønsker, A38 rå
løg, persille salt. Rå Rødbedesalat: 500 gr. rødbeder eller så mange man ønsker, olie, nødder,
rosiner
evt. lidt citron. Sauterede rødbeder: 4 rødbeder 50 gr. smør. saften af ½ citron, salt , peber.
|